Denne trådløse bevægelsesføler er en ideel til udvidelse af et Secvest 2way alarmsystem. På den måde kan du få dit alarmsystem til at dække flere rum. Føleren er trådløs og batteridrevet, hvilket gør den meget nem at montere.
Overblik over bevægelsesføleren
Til indendørs brug
Dækningsområde på 15 m
90° synsvinkel
Overvåger hele rum
Bevægelsesføleren er til indendørs brug og overvåger hele rum. Derfor bør man opsætte en føler i de rum, man ønsker dækket af sin alarm. Føleren aktiverer dit alarmsystem, hvis der opfanges kropsvarme i bevægelse. Alarmen udløses desuden, hvis nogen begår sabotage mod udstyret.
Den trådløse føler kan detektere kropsvarme i bevægelse inden for en vinkel på 90 grader. Dens detekteringsrækkevidde er op til 15 meter - dog afhængig af monteringshøjden.
Opsætning af bevægelsesføleren
Bevægelsesføleren monteres mest optimalt i et hjørne op til 2,4 meter over gulvhøjde. Det frarådes at opsætte føleren over for vinduer eller varmekilder, fx radiatorer. Desuden bør man undgå at montere bevægelsesføleren nær elektronisk udstyr, der er varmeafgivende ved længere tids drift.
Denne enhed passer sammen med alle Secvest 2WAY alarmsystemer, som du finder i kategorien Alarm.